Dato: 06.09.25.
Tidsrum: 13.00 - 15.30.
Værkstedsbillet: 50 kr. (+ gebyr). Køb billet via link. Begrænset antal pladser.
Børn fra 10 år er velkomne til at deltage i følge med en voksen.
Kom og vær med til en eftermiddag med inspiration og kreativ fordybelse, når vi i samarbejde med den tyske kunstner Charlotte Thömmes inviterer til cyanotypi-workshop, hvor I kan skabe billeder med naturelementer, solens stråler og en smuk cyanblå farve.
I efteråret 2025 er den tyske kunstner Charlotte Thömmes på kunstnerophold i Viborg Kunsthals residency Riddergade AIR. I den forbindelse slår vi dørene op for en eftermiddag i kreativitetens tegn, hvor Thömmes fortæller om sit kunstneriske arbejde og guider til at opbygge skarpe cyanotypi-billeder med forskellige motiver og teknikker.
Til vores billeder skal vi samle smukke motiver i naturen. I er velkomne til at medbringe ting fra egen have eller indsamlede ting fra sommerens strandture, så I kan lave et personligt billede fuld af minder.
Hvad er cyanotypi:
Cyanotypi (lystryk/blåtryk) er en gammel fotografisk teknik fra slutningen af 1800-tallet, hvor man ved hjælp af en lysfølsom væske og sollys, kan overføre et emne fx blomster, blade, tang eller andre ting fundet i naturen til papir. Fremkaldelsen af motiverne sker i solen og efterfølgende i vand, hvor den karakteristiske cyanblå farve toner frem. Det tager ca. 30 min. at fremkalde et billede.
Praktisk information:
Arrangementet varer 2,5 time og foregår på engelsk. Dørene åbner fra kl. 12.45 i kunsthallens værksted i gårdhaven.
NB! Farven kan smitte af, så kom iklædt praktisk tøj.
You may also like the following events from Viborg Kunsthal:
Also check out other
Workshops in Viborg.